Duen - budbringeren - kigger direkte på dig.
Øjet ser på dig uden den mindste antydning af det lysglimt, der almindeligvis givet et betragtende øje et skær af barmhjertighed, og et halvdødt grantræ lader et par udgåede grene forme korset.

Den mest spændende tegneopgave jeg har været stillet overfor var, at skulle tegne treenigheden.

Hvordan ser den ud? Hvordan kan man på nogen måde forestille sig at et religiøst begreb som treenigheden ser ud?
Med udgangspunkt i de kristne symboler - duen, korset og øjet - forsøgte jeg mig med billedet nedenfor. En due, med øjet rettet mod beskueren. Duens placering er et afpillet grantræ, hvor dens rede er placeret i korsets centrum. Alle symboler er således med på en måde, hvor billedet kompositorisk ikke synes helt urealistisk.

Det hører med til historien, at jeg adskillige år senere, hvor jeg var dybt engageret i dyrkning af egne grøntsager til eget bord, en dag kom til at kigge op mod et af de mange gamle grantræer, der stod langs min beskedne urtehave. Træerne var lidt afpillede og i et af dem sad en due og fulgte mit arbejde. Duen sad præcis som på min tegning, bare uden reden. En lidt speciel oplevelse, der på en eller anden måde manede til eftertænksomhed.