29-9-2015

Kogebog for alle.

Bedst som vi sidder over eftermiddagskaffen runder en bil hjørnet ved stalden, ud stiger vores unge nabo, Rikke Ringsing fra nummer 16, medbringende en gammel slidt bog, som Rikke synes, at Hverdagsmuseet skal have glæde af.

En ekstra kop findes hurtigt frem fra køkkenskabet medens Rikke fortæller, at hendes farmor, Emma Elise Bruun, på 92 er flyttet ind på Tingager Plejehjem i Ringe, huset er solgt, og ved at blive tømt.

At det netop bliver Tingager Plejehjem, der skal  danne rammen om Emmas alderdom, betyder en hel del netop for denne beboer, idet det var hendes mand, Hans Christian Bruun, der i sin tid stod som bygherre af plejehjemmet, der indviedes i 1976, i øvrigt har hun jo da også boet i Ringe i hele sit liv så, alt i alt!

Kogebog for alle Hjem, udarbejdet af Fru Benedicte Thørrestrup i 1908, og ganske givet finansieret af Otto Mønsted Margarine, der nævnes overalt i bogen, hvor mulighed findes.

Når bogens sammenhængskraft ikke længere er i top, hænger det, i nogen grad, sammen med den store stabel af afrevne avissider, gulnede kuverter, kvadrerede og linierede ark med diverse opskrifter og gode råd, der findes indlagt bag i bogen.

Lad mig her gengive et enkelt eksempel.

Jeg citerer: " Er De forkølet?

Fru Regner Andersen, der er leder af Ernæringsinstituttet " Reform " i København, giver i Kristeligt Dagblad følgende Raad mod Forkølelse:

    " Raa Løg skæres i Skiver, overstrøs med Sukker og staar i Pres mellem to Tallerkener. Af Saften tages 3 Teskefulde i Løbet af Dagen, og De kan tro, det er et probat Middel mod Forkølelse. Selv gammel Bronchitis kan løsnes paa denne Maade. "

Desværre er bogen for slidt til, at ligge fremme til almindelig oplysning, men jeg vil bruge den i sammenhæng med udstillinger om kvindeliv.

7-10-2015

I går ville min far være blevet 93, jeg var lige en runde på kirkegården med blomster til begge grave, min farmor og min mor var jo også oktoberbørn, men 15. Oktober ligger midt i efterårsferien, hvor vi altid er i Sverige, så godt som i hvert fald.

I Brugsen traf jeg Thea, der lige ville høre om hun og Ole kunne kigge ind i løbet af eftermiddagen.

Thea er vokset op i Højer, hvor hendes far havde en gartnerforretning, og under oprydning på loftet var hun " faldet " over faderens gamle regnemaskine, og, som så ofte før, heldigvis, tænkte hun og Ole straks på Hverdagsmuseet.

9 - 10 - 2015

Endnu en gang har de meget engagerede " piger " i sorteringen ved min lokale genbrugsbutik i Årslev samlet en kasse med dejlige gamle broderier, og en dukke minsandten, hun trænger dog lige til en kærlig hånd, men det skal vi nu nok finde ud af.

12-10-2015

Peters søster Lis, og svogeren Hans, med bopæl i det skånske, er altid på udkig efter " nye " ting til museet. Gårsdagens fødselsdagsgave til museumsværten var da heller ingen undtagelse, op af posen kom både en kasse med søm til hestesko og tåbeslag til dametræsko, begge dele fundet i en rodekasse på et lokalt loppemarked.

Børnebørnene fra Roskilde, Cecilie og Lucas, benyttede ligeledes fødselsdagen til at supplere museets forsyninger, en blikdåse til allehånde småting.

1-11-2015

Torsdag havde museet besøg af en lille gruppe fra Ringeområdet.

Ruth, der arbejder i Røde Kors butikken, og efterhånden har været her adskillige gange med spændende ting og sager hun finder på sin vej, havde samlet en gruppe ligesindede med forståelse for mindernes gode indflydelse på livsglæden.

Hæklet børnetøj fra tresserne, starten af halvfjerdserne.

5-11-2015 

Tid er en mangelvare her på museet, allerede før efterårsferien havde vi Erik Ravn i telefonen angående det gamle smedeværksted fra familien Kildeborg, et smedeværksted, der daterer sig tilbage til 1861, var vi interesserede? Det var vi naturligvis, og i forgårs spændte Peter traileren for bilen, og satte kursen mod Nørre Søby.
Med tilbage i traileren var, udover smedeværktøjet, også forskellige strygejern fra Lissi Kildeborg, der, kunne jeg forstå, havde været dameskrædder.
Peters mor, Grethe Albrekt, var hjemmehjælper, og var dagligt hos Kildeborgfamilien, Lissi havde sclerose, jeg husker hende svagt fra vores ungdom, en ældre dame i kørestol, men hun var sikkert ikke så gammel endda.
Aase Reffstrup har, som så ofte før, lovet, at finde materiale frem om familien, og skrive lidt om den, det kommer der lidt om senere.

6-11-2015

I formiddags blev jeg ringet op af Thyra Petersen fra Ringe, hun og manden, Frits, ville lige høre om jeg var hjemme, og om de kunne kigge ud i eftermiddagens løb.
Frits's mor Poula døde i sommers på Tingager Plejehjem, og nu var der en del sager tilovers, som muligvis kunne egne sig for Hverdagsmuseet.
Thyra og Frits har tidligere været her med ting til museet, broderier, duge, servietter, en del husgeråd, og, ikke mindst, Madam Mangors Kogebog fra 1875.

Det blev til endnu en hyggelig eftermiddag, hvor både fortiden og nutiden, fik et ord med på vejen.

Thyra har arbejdet på Bøgehøjskolen, nu Broskolen, og Frits er uddannet i Mortensens Malerforretning i Ringe, det var i øvrigt hans far, Vagn Rasmussen, der i 1959 startede malerforretningen Midten i Jernbanegade. Frits har, i øvrigt, været med til, at restaurere adskillige kirker i sit arbejdsliv, både her på Midtfyn, ja, ud over hele landet, og havde derfor et ganske særligt kendskab til inventaret i vore lokale kirker, det vil sige, Nørre Lyndelse, Nørre Søby og Heden.

Vi nåede også lige, at kigge den medbragte kasse igennem, der var mange fine ting til museet.

22-1-2016

Birgit og Jørgen Sørensen kiggede ind i eftermiddags med lidt ting til museet, skulle da også lige se, hvordan det gik med vores samlingsrum.

Det var, som altid , hyggeligt med en snak sammen med gamle bekendte fra Nørre Søby.

Lille lysedug, som Jørgen husker lå på toiletbordet hos hans farmor. Vi fabulerede over, at man, vel egentlig lidt overraskende, også kunne lide farver i vore bedsteforældres generation, i hvert fald indimellem.

Hæklet lysedug og flakoner, hvis oprindelse Birgit ikke lige kunne gøre rede for, men ligeledes i stærke farver.

Kasettebånd, professionelle og hjemmegjorte, de kan afspilles i det musikanlæg som Jørgen medbragte for nogen tid siden, et anlæg vi har stor glæde af i vores samlingsrum i dag.

Lidt af børnenes legetøj sammen med en typisk trøje og hue fra tresserne, trøjen havde Birgit med ved en tidligere lejlighed.

Lidt overraskende kørte en bil med påspændt trailer ind på gårdspladsen i formiddags, det viste sig nu senere, at de havde en aftale med Peter. På traileren stod en stor gammel høvlbænk, samme årgang som den vi modtog fra Asta på Røjlevej for nogen tid siden, nu skal vi vist ikke have flere høvlbænke.

Bænken kommer fra Jens Arndal, Kildevængets Auto i Nørre Lyndelse, og har tilhørt hans morfar.

Dagbogsblade 25-1-2016

Ellen-Margrethe og Erik kiggede ind til en kop kaffe i eftermiddags, endnu engang med fyldte poser.
Bøger og sirligt broderede duge bredte sig atter ud over mit køkkenbord medens Ellen-Margrethe fortalte og forklarede, hvor alting stammede fra, og Erik indimellem fik indskudt en bemærkning.
Kaffen blev indtaget under munter snak, og vi fik suppleret op på, hvad der var hændt siden vi sidst sås.
Inden vi tog afsked, var vi lige et vend nede for at se vores samlingsrum, hvor Erik endnu ikke havde været.

27-1-2016

Ove Larsen ringede, han og Ellis overvejer alvorligt, at sælge deres hus, og er derfor i gang med at rydde op i skufferne, hvor der stadig gemmer sig adskillige ting, som kunne have interesse for museet her på Søstedvej.

Denne gang handlede det om påklædningsdukker, muligvis fra halvtresserne, og fotos fra en svunden tid.

Ove vil samle en papkasse med effekterne.

1-2-2016

Var lige på en lille bytur med Dinna, vi skulle besøge en ny butik på Billedskærervej i Odense, " Fund og Krea vintage ".

På adskillige håndarbejdsmesser har vi besøgt denne lille stand, og snakket med parret bag den, som længe havde ønsket en egentlig butik, hvor de kunne have alle deres ting, og de har altså nu fået foden under eget bord, om man så må sige.

Flaget vajer lystigt udenfor døren, hyggeligt og inspirerende er det indendørs, jeg går da heller ikke igen uden at have givet køb.

En syskrue til museet blev det til.

I fordums tid, hvor det meste blev syet i hånden, var en syskrue et vældig godt hjælpemiddel til lange lige sømme, hvor stoffet blev fastgjort til puden med nåle, og begge hænder kunne frigøres til selve arbejdsprocessen.

27-2-2016

I går kom Ruth, Røde Kors Genbrug i Ringe, til kaffe sammen med en flok andre piger fra butikken, som vanligt manglede der ikke emner ved bordet.
Ruth medbragte to store poser, den ene med dukker fra hendes righoldige samling, den anden var fyldt til randen med gode ting og sager til museet, hertil havde også Grethe bidraget.
Blandt gæsterne var også Anna Mortensen, der medbragte en spændende dukke, det bliver nok museets ældste, Anna havde fået den i 1950, men dukken er en hel del ældre.

28-2-2016

Vi var netop færdige med formiddagskaffen da møbelpolstreren fra Nørre Søby, Bo Thuelund, lige kikkede ind med et par effekter, fundet under oprydning i det gamle Fønix i Nørre Lyndelse.
Var lige indenom i gengrugsbutikken, Grethe havde samlet en pose med børnetøj af ældre dato, måske noget for museet?
Efterhånden er der mulighed for en fin udstilling af børnetøj fra de sidste fem generationer.
Et enkelt af mine børnebørn, Cecilie, sørger for, at jeg også er opdateret på det sidste nye, især Noa Noa.

29-2-2016

Walther, vores gode ven og nabo, spurgte for et stykke tid siden, om jeg var interesseret i hans mors gamle symaskine til museet, det var jeg selvfølgelig.
Nu står maskinen, en Elna Supermatic fra 1954, i min symaskineudstilling på førstesalen. Symaskinen er elektrisk, men har ingen fodpedal, den aktiveres med knæet, det ses ikke så ofte.
Walthers mor, Henny Friis Jensen, boede sammen med sin mand Godtfred, Søstedvej nummer 18, jeg har tidligere fortalt om Godtfred og Henny, den artikel kan ses på museets hjemmeside under Godtfred Friis Jensen.

1-3-2016 

I går besøgte vi Ellen Margrethe og Erik Adriansen i Årslev, de kommer jævnligt med forskelligt til museet. Denne gang lå en stor stak gamle børnebøger klar på spisebordet. For os der voksede op i halvtresserne, er det et kærligt gensyn med Tykke-Niels Skolehistorier, nærværende udgave trykt i 1942.
Udover ovenstående, var der også to dejlige klip af Anna Rasmussen fra Voldstrup, der i mange år var lugekone på Brahetrolleborg. Anna døde i 1993.
Et dejligt stykke broderet lærred, kommer oprindeligt fra Eriks mors righoldige samling af ældre tekstiler, måtte ligeledes med i kurven.
Hver gang jeg får en kogebog ind af ældre dato, tænker jeg, nu kan der ikke være flere, og så dukker Husmoderens Kogebog fra 1930 op, i øvrigt med meget fine tegninger ved en del af opskrifterne.

Lidt historie om Ellen Margrethe og Erik findes på museets hjemmeside.

Ruth kiggede lige ind med et bækken, som måske passede til pottestolen i dagligstuen, det gjorde det desværre ikke, var meget for småt, til gengæld passede "Sangbog For Forsvaret" fint til min, efterhånden, righoldige samling af sangbøger til enhver lejlighed.

3-3-2016

Vi mærker ofte, hvordan folk, især fra nærområdet, har Hverdagsmuseet med sig i baghovedet, når de i forskellige sammenhænge støder på ting og sager, der kunne have almen interesse, i går var et meget godt eksempel.
Inger og Bent Jensen fra Sdr.Nærå var på genbrugspladsen i forgårs, og så tilfældigt en medborger, der var godt på vej til at sende en stak gammelt legetøj direkte i containeren, "hov, stop, kan vi ikke bare få det med?" Det kunne de selvfølgelig, vedkommende skulle jo bare af med det, på den ene eller den anden måde.
I går eftermiddags ringede Bent hertil, om jeg var interesseret i en købmandshandet og en stak dukkehusmøbler.
Især købmandsbutikken lød spændende, og skuffede da heller ikke, godt brugt, og selve disken må lige ind over husherren, men ellers klar til at blive sat op i det nyetablerede lege/skolerum på førstesalen. Inger var ved samme lejlighed faldet for en dejlig stoppekurv med, blandt andet, stoppegarn til merceriserede strømper, vi lader tankerne dvæle ved den lidt snobbede Hr. Schwann i Damernes Magasin i Korsbæk, hvor man kun betjente sig af silke.

13-09-2017

Strygejern fra en svunden tid.

I 1920-erne var strygejernene en tung sag, der oftest opvarmedes på komfurpladen, skulle der stryges meget, og det skulle der efter datidens månedlige storvask, var det mest praktisk med flere af slagsen.

For kort tid siden kom Peter hjem fra arbejde med to ens strygejern, hvoraf det ene ”manglede” hanken, det havde sin forklaring: Strygejernene var så viseligt indrettede, at man med et lille klik kunne skifte hanken, når det kolde strygejern skulle skiftes ud med det varme.

Peters kollega, Anja Østergaard, skriver følgende:

”Vedrørende gammelt støbejernsstrygejern”.

”Tilhørte min mormor, Ingeborg Hansen, født 5-3-1898, ( Ingeborg Bertha Kristensen ).

Arbejdede som ung pige på en stor gård ved Boeslunde, boede hos forældrene i Gryderup.

Mødte sin kommende mand på gården, hvor han også arbejdede.

Mormor blev med barn, udenfor ægteskab, hvad der var ilde set, og fødte en lille pige hjemme hos sine forældre.

Den lille pige, min mor, blev hjemmedøbt i en fin glasskål, 14-11-1922, da hun var syg, fremvist i Boeslunde kirke 14-1-1923.

Navnet blev Anna Margrethe Hansen, Hansen efter hendes far, Carl Peder Hansen.

Mor og far blev gift, flyttede til en mindre ejendom ved Boeslunde, mellem korsvejs krydset og mejeriet.

Når mormor skulle stryge, opvarmedes strygejernet på komfuret, medens det ene var i brug, stod det andet og varmede op på komfuret.

Mor lå i sin vugge ved siden af strygebrættet.

Det skete så en dag, at strygejernet ikke var samlet ordentligt, og blev tabt ned i vuggen, hvor min mor lå.

Katastrofalt, men heldigvis skete der ikke noget”.

Ligeledes fra Anja kommer en lille æske med diverse medaljer og idrætsmærker samlet gennem flere generationer.

15-11-2017.

Karen Brandt fra Nørre Lyndelse kiggede ind i formiddags, hun er vokset op i Lindved, men havde sine morforældre på Grønmosevej 3. her ved Freltofte. Karen havde ryddet op i skufferne, og taget lidt til side til Hverdagsmuseet.

Det er altid spændende, hvad der gemmer sig i poserne.

Mormors natkjole, syskrue, pren og stoppepude – Inger Hansen -.

Mandag den15. Januar 2018.

Jan Finken.

Den forløbne weekend har stået i museets tegn, egentlig skulle vi ikke noget særligt, og så endte vi op med, stort set, ikke at være hjemme.

Lørdag besøgte vi Jan Finken i den gamle købmandsgård i Årslev.

Det var Jan, der via sit engagement i Lokalhistorisk Forening i Årslev, dannede en studiegruppe omkring en gæstedug fra lokalområdet.

Jan har problemer med bentøjet, og går i flyttetanker, det er så her vi kommer ind.

Inde i den tidligere butik står forskellige effekter stillet op, som Jan forestiller sig kunne have interesse for stedet her, og det har det.

Jan har for eksempel været på besøg på den gamle Mosegaard i Årslev, kort før nedrivningen i 2016; men ellers er det jo bare noget han har samlet, fordi han bare ikke kan lade være.

Emil Hansen og Bente Rosager, Gislev.

18-1-2018.

Søndag besøgte vi Bente og Emil i Gislev, de bor som fjerde generation på en gammel slægtsgård fra 1850, erhvervet 1870 af Emils oldefar.

Bente og Emil har købt et mindre hus, og er nu i gang med at fordele de ting og sager, de ikke længere får plads til.

I forbindelse med ovenstående har parret ønsket at tilgodese museet her på Søstedvej med forskelligt, der allerede, inden vi ankommer, er fundet frem, og sirligt stillet op, så det er let at overskue.

1. Laugsskilt fra halvtresserne. Skiltet er fremstillet af Emils mors onkel, Christian Lund, hvor det også opbevaredes mellem festerne, oprindelig hørte der to flag til.

2. Lille maleri med skib, malet af Alfred Nielsen omkring 1955-1960.

3. Billede fra Dyrehaven, Peter Lieps hus.

Emils farmor og farfar havde det hængende i storsstuen. Maleren er ukendt, men det er købt af en omvandrende sælger, måske bare lærredet, der var nemmere at transportere.

4. Bentes dukkehus fra omkring 1955-1956. Bente er født i Kværndrup i 1951, hun fik huset, der er fremstillet af en lokal snedker, da hun var fem-seks år.

Møblerne er originale fra perioden, Bente husker hendes mor kantede gulvtæpperne.

Huset er velholdt, passet godt på, om man så må sige. Som jeg ser det, er en del af inventaret forsvundet i årenes løb, gennem flere generationers leg formodentlig. I dag er der ikke nok til at fylde huset.

Grundet ovenstående har jeg besluttet, at Bente og jeg deles om huset, forklaring følger:

Jeg er ligesom Bente, født i 1951, da jeg nåede en passende alder, fremstillede min far et dukkehus med fire rum, meget lig det hus museet nu har fået fra Bente.

Peter og jeg overtog Hestehavegaard i 1995, på et tidspunkt hvor mit gamle dukkehus i mange år havde stået upåagtet på høloftet, desværre under en ituslået tagplade.

Hvorom alting er, dukkehuset var så vandskadet, at det ikke stod til at redde, lykkeligvis fejlede inventaret dog intet.

Her er vi så fremme ved udgangspunktet.

Dukkehuset er nu anbragt i køkkenet, på nøjagtig samme sted, som det stod i min barndom, fremover leger Bente og jeg så bare på hver sin etage.

5. Skagler til enspændervogn.

6. Gustav Becker ur, bryllupsgave til Emils forældre 9-10-1918.

7. En hel del sølvbestik af ældre dato, det vil passe godt til mine kaffeborde.

8. To mindre vognhjul, brugt til den obligatoriske mælkevogn på gården. Mælken skulle typisk transporteres fra stalden frem til offentlig vej.

16. januar 2018.

Karen Margrethe og Åge.

Efter besøget hos Jan Finken, fik vi besøg af Karen Margrethe og Åge fra ”Berthas Hus” i Freltofte. Vi er gamle venner, og løber ofte ind i hinanden; men i øjeblikket er museet også blandet ind i venskabet.

Parret har solgt huset i Freltofte, hvor de har boet siden halvfjerdserne. Gennem de sidste måneder, er der ankommet adskillige effekter til museet, der allerede for år tilbage, via loppemarkeder på adressen, har erhvervet forskelligt legetøj fra familien, blandt andet Åges Mecano og søsterens dukkehus.

Billeder:

1.Karen Margrethes påklædningsdukker fra barndommen i halvtresserne, her skal måske især bemærkes de stående dukker med magnet på ryggen så kjolerne ikke falder ned.

Eller hvad med den lille bibelhistoriebog fra sjette klasse, hvor ikke mindst trosbekendelsen har plads til meget tøj.

Samlingen er enorm.

2.Karen Margrethes mest elskede bog, ”Lille Per”, samt eventyrhefterne, som ikke engang hendes egne tre piger fik lov at læse i.

For ikke at snakke om en hel kasse med kogegrej og kopper til dukkerne.

3.Karen Margrethes mor, Mathilde, samlede, som alle os andre, opskrifter og gode råd, alt blev sirligt skrevet, og klistret, ind i den bog, hun indkøbte allerede i ungdommen. Livet igennem blev der suppleret med stort og småt, fundet hos andre husmødre, eller klippet ud af ugeblade og aviser.

4.Adskillige kogebøger, blandt andet Frøken Jensen fra 1924, sirligt indbundet, er samlet af Åges mor, Gerda, hvorfra museet nu også rummer et par håndskrevne kjolesynings- og broderibøger, helt sikkert nedskrevet på vinterens sykurser.

Bemærk mønstrene tegnet op på gamle aviser, det kostbare silkepapir kunne ofte spares, man brugte, hvad der nu var for hånden.

5.Karen Margrethe er opvokset i Skaarupøre, hvortil parret nu flytter. Faderen, Jørgen Andreasen, var købmand i Svendborg og var, blandt andet, medlem af en lokal loge, der krævede stilful påklædning.

Kjolesættet blev suppleret med en jakke i samme stof, hermed kunne det, meget praktisk, bruges i andre sammenhænge også.

En æske med ældre manchetknapper fulgte med.

6. Åge og Karen Margrethe blev gift i Thurø kirke den 29. september 1975. Efter tidens mode var gommen i mørkebrun velour med matchende butterfly. Bruden var i en helt enkel hvid kjole fra ”EVA”, Brudenes Magasin og platausko.

Brudebuketten blev proffessionelt tørret, og sat i ramme.

7. Den yngste datter Roses helt enkle konfirmationskjole fra 2000 Kjolen syede moderen selv; i det hele taget er det kendetegnende for Karen Margrethe, og en god del af vores generation af kvinder, vi syede selv, konfektionssyet tøj var forholdsvis dyrt.

De mange mønstre er fulgt med.

8. Kongeblå sølvbryllupskjole fra…., kommer fra Åges mor, Gerda.

9. Fra købmandsbutikken kommer også lidt småposer til bolsjer, og julens godtepose.

21.januar 2019

Drengedukke.

En hastig visit sidst på eftermiddagen i mandags, den 21 januar, åbenbarede en drengedukke i uniform, blå bukser, og rød jakke med guldsnore.
Drengens oprindelse må stå hen i det uvisse; men Krista Ravnborg fra Ringe, der medbragte dukken, kunne fortælle, at hun havde fundet den blandt svigermoderens efterladte ting og sager.
Svigermoderen, Klara Nielsen, boede på Vinkelvej 12 i Ringe.
 

2-1-2019

Små strikkede nisser.

Min tante Birthe, bosiddende i Sommersted og gift med min morbror Karl Jørgensen, var lærer, og dertil meget kreativ – ingen af dem lever desværre i dag -.

I vore bedsteforældres tid, var det uhørt at kvindehænder var ledige, der var altid noget man kunne give sig til, var man til gæstebud, kom det medbragte håndarbejde frem efter middagen, og opvasken, således arbejdede hænderne flittigt; medens snakken gik, og mændene spillede kort.
Birthe holdt hele livet fast i håndarbejdstraditionen, hun mestrede det hele, måske især patchwork og strik, stort som småt.

For år tilbage gav Birthe mig to dukker, den ene, lille med ansigt i tubestrik, den anden med pocelænshoved, påmalede, lukkede øjne. Anja, barnebarnet,legede aldrig med dukken, den lå altid i liften: ”Hvorfor leger du aldrig med dukken”, spurgte mormor, ”den sover jo”, svarede Anja. Disse to dukker fik jeg til museet for nogle år siden, begge er Birthes gode håndværk, selv porcelænshovedet støbte Birthe selv. Dukkerne er med omkring kaffebordet ovenpå i børneværelset.

I dag er endnu nogle ”dukker” fra Birthes hænder havnet her på stedet, de er i ”juletøjet”, og kommer fra Birthe Rasmussen i Ringe. Nisserne fik Birthe for år tilbage, hun var på det tidspunkt gift med min morbror Poul, og dermed svigerinde til Birthe fra Sommersted.

De to strikkede nisser er lavet omkring 1960, medens de to nissepiger er noget yngre.

31-1-2019

Rasmines kurvekuffert.

I min barndoms Freltofte boede der en tømrer der hed Jens, efternavnet husker jeg ikke, det var heller ikke så vigtigt. I Freltofte kendte alle hinanden, og Jens blev naturligvis brugt til alt tømrerarbejde i området, således også hos mine forældre, blandt andet i 1967, hvor der blev lagt nyt tag på stuehuset, det er så det, vi netop har skiftet. Udover taget på stuehuset har vi selvfølgelig også skiftet taget på ladebygningen og stalden, samlingerne i disse bygninger ville næppe have overlevet uden tag over sig.

Jens tømrer, og hans kone Gunhild havde to børn, Niels og Sigrid. Niels var et par år ældre end mig, og Sigrid er et par år yngre.
I dag fik jeg, lidt uventet, besøg af Sigrid og hendes mand Arne, der har boet i Nørre Søby siden 1976.

Familien står, efter flere dødsfald, med adskillige ting, som de ikke kan huse, hvor gerne de end ville; således er Rasmines kurvekuffert havnet her på museet.
Rasmine voksede op på Skovgaard i Dømmestrup, søskendeflokkens størrelse kender jeg ikke; men tre søstre forblev ugifte, heriblandt Rasmine.

Efter konfirmationen, omkring 1880-1890, skulle Rasmine ud at tjene, til lejligheden indkøbtes en kurvekuffert, hvor Rasmines sirligt syede indtræk stadig sidder, fuldstændig intakt, ligeledes er kufferten ualmindelig velbevaret, står nærmest som ny.

Rasmine boede, i sine ældre år, på Bøgevej i Nørre Lyndelse, hvor Gunhild gjorde rent hos hende.

I starten af 1960-erne fik Gunhild overdraget den gamle kiste, som hun efterfølgende brugte til sengetøj og lignende.
Kisten er nu kommet ovenpå, hvor den skal stå i den lille stue med spinderokken, indholdet vil blive linned af ældre dato.

Drejebænken fra Langeland.

3-1-2019.

Drejebænken har stået på et tømrerværksted tilhørende Hans Jensen, Fuglsbølle på Langeland.

Værkstedet brændte i 1960, hvorefter vanger og alt træ blev fornyet, og den blev sat op i det nyopførte værksted.
Hans Jensens søn, Bent Jensen, havde overtaget forretningen, og efter Hans Jensens død, blev drejebænken flyttet til Bent Jensens hus, med tilhørende værksted, et par hundrede meter derfra.
Efter Bent Jensens død i 1982 blev drejebænken sat op i Stenstrup, ved en datter og svigersøn.

De første år blev den brugt en del, men har nok ikke været brugt siden 2009.

Billedet med værksted er fra før 1960, hvor værkstedet brændte.

5-2-2019

Røde Kors Ringe.

Flittige, flittige Ruth, der har været med omkring Røde Kors i Ringe i efterhånden tyve år, kiggede ind til en kop eftermiddagskaffe.

Ruth har en egen evne til at spotte ting og sager, der passer ind i konceptet her på stedet, og da adskillige i hendes omgangskreds ved, at hun indimellem tager en tur hertil, er de flinke til at bidrage med forskelligt fra egne gemmer.

Denne gang havde Ruth fundet børnetøj fra halvtresserne samt forskelligt undertøj fra første halvdel af 1900-tallet. En del børnebøger, blandt andet ”Annelise tretten år” af Tove Ditlevsen kom ligeledes frem fra posens dyb.

Fra egne gemmer medbragte Ruth en ”røgsluger”. Alle røg i vores barndom og ungdom, både ude og inde, derfor var det rart, hvis der kunne dæmpes lidt på røgen, adskilligt blev opfundet til formålet, alt dog med begrænset succes.

Et lille supplement til servietsamlingen på fire store ringbind, som Ruth medbragte for nogle måneder siden, blev det da også lige til.

En bekendt havde medsendt en lidt ”spøjs” pibe.

Helga, en af Ruths bekendte, medsendte en del ting fra sin mor.
Helgas mor, Ane Marie – Larsen – blev født i Lørup i 1925.

Skoletiden foregik i Ryslinge Friskole, hvorfra en del bøger er bevaret.

Historiebog 1939, brugt af Ane Maries lillebror Jens Larsen, skolebøgerne gik i arv.

Naturhistorie for Folkeskolen 1934.

Dansk læsebog 6. skoleår, trediverne.

Dansk læsebog 1943, nok brugt på Snoghøj gymnastikhøjskole.

Udover skolebøgerne medfulgte indbunden udgave af Børnevennen 1937-38.

Navneklud fra Ryslinge Friskole 1938.

Håndarbejdsmappe fra Snoghøj Gymnastikhøjskole 1944.å

Diverse håndarbejder: Lille bordløber med dragværk, sandsynligvis syet på gymnastikhøjskolen, Kaffedug og forskellige flaconer, hovedpudebetræk med monogram i dronningesting.

Forskellige forklæder til pynt og nytte.